Goodiebox #1

Empties #1

Jeg vil løbende udgive indlæg med beauty empties. Det vil ske så ofte som muligt, så indlæggene ikke bliver for lange.

På det seneste har jeg opbrugt fem produkter.

Her får i et mini review:

20160423_145848[1]

The Body Shop – Body Butter in Frosted Plum (50 kr. for 50 ml)

– Denne body butter fik jeg i en goodiebox for noget tid siden. Jeg synes den fugtede huden rigtig godt, og selvom jeg ikke har brugt den hver aften, kan jeg tydeligt mærke, jeg har mindre tørre ben. Selve duften kunne jeg også meget godt lide. Jeg vil helt klart overveje at genkøbe denne.

The Body Shop – Drops of Youth Serum (375 kr. for 50 ml)

– Jeg er stor fan af Serum, og jeg elsker at prøve nye slags og se, hvad de gør for min hud. Denne fra The Body Shop har jeg især nydt. Det tog næsten et år at bruge den op, så 375 kr. synes jeg ikke er dyrt. Den har en gel agtig konsistens, og jeg synes den var meget behagelig at påføre. Udover det synes jeg min hud blev blødere og mere ensartet. Endnu et produkt jeg gerne vil købe igen, når jeg har brugt nogle af mine andre serum op.

Balance Me – Restore and Replenish Face Cream (450 kr. for 50 ml)

– Denne dagcreme var meget basic efter min mening. Jeg kunne ikke rigtig lide duften af den, og i starten fik jeg lidt udbrud af den. Jeg fortsatte med at bruge den og den fungerede fint for mig til den var tom. Den fugtede som den skulle og jeg brugte den om morgenen inden jeg tog makeup på. Den er godt nok lidt dyr, når man tænker på, den ikke gjorde den store forskel for mig. Jeg vil ikke købe denne igen. Der er så mange billigere alternativer.

Apotek – Apotekets natcreme (59,95 kr. for 50 ml)

– Jeg har været rigtig glad for denne natcreme. Den er ikke særlig fugtgivende af en natcreme at være, men da jeg de fleste aftener bruger ansigtsolie inden sengetid, skal jeg ikke bruge en meget fugtende creme også. Derfor har denne fungeret perfekt for mig. Jeg har allerede købt en ny.

Christian Dior – Miss Dior (ca. 500 kr. for 30 ml)

– Miss Dior var min yndlingsduft i flere år! Jeg holder stadig rigtig meget af den og vil helt sikkert købe den igen i fremtiden. Måske allerede igen til efteråret. Lige nu har jeg en sommerparfume, jeg gerne vil have brugt op. Men hvis i ikke har duftet til denne før, så smut ned i Matas og gør dig selv den tjeneste!

 

Jeg regner med at komme med endnu en Empties, når jeg har brugt ca. 5 produkter mere op.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Goodiebox #1